BAGGRUND

Grundlaget for beretningen, blev lagt af Bob og Frede i 1987-88 da de samlede og renskrev det hele, fotokopierede og indbandt et dusin hæfter, som kun en snæver kreds kendte eksistensen af.

Et af hæfterne blev i 1989 sendt til Rigsarkivet af overlæge Henning Paikin, der som lille dreng var med i den første familie Bob hjalp at flygte til Sverige primo oktober 1943. I 1997 fik Bob mulighed for at fortælle sin historie på video til SHOAH Foundation fra Los Angeles, der havde indsamlet over 44.000 vidnesbyrd i 52 lande.

Derefter gik der 3 år før, der igen ved H.Paikins vedholdende initiativ, blev tildelt Bob en officiel israelsk hædersbevisning på ambassaden for sin og hustruens indsats i 1943.

Fredes del af historien forblev uberørt indtil journalist Hanne Foighel brugte den og Bobs som en af sine kilder til krigen og flugten 1943, i sin bog ’Sten på Sten – mine 400år gamle danskjødiske rødder’ fra 2022.

I 2021 erfarer vi at Benjamin Koppel er ved at lægge sidste hånd på en roman ’Annas Sang’ på grundlag af sin jødiske farfarsøsters livshistorie, bla om en kærlighedsaffære hun havde under besættelsen som fik livslang betydning for hende og som er relateret til ’Vore Oktoberdage 1943’